Vores egne ESG mål - Vi gør en forskel hver dag

KF Miljø ApS

KF Miljø ApS har specialiseret sig i at arbejde med EU-tilskud i landbruget i over 10 år. Med stor faglig indsigt i jura, miljøteknologi, kommunikation og med en unik historisk ’hands-on’ erfaring med mere end 900 støttemuligheder, er der tale om en valid indsigt og viden at udtale sig på baggrund af. KF Miljø har detailindsigt i 3000 konkrete ansøgningsager fra 1400 forskellige fuldtids landmænd, som ejer halvdelen af alle de landbrugsvirksomheder som findes i Danmark i dag. Ansøgningerne er både relateret til konventionelle og økologiske landbrug.

KF Tilskud ApS

KF Tilskud ApS anvender indsigt i investeringspotentiale for over 20 mia. kr., og dokumenteret realiserede investeringer med tilskudsansøgninger for over tre mia. kr. i landbruget med fokus på miljø, klima og økonomiske incitamentsordninger. Fokus er på at guide kunderne til at forstå og arbejde strategiske videre med ESG, Scope 1, 2 og 3 i forhold til egen bedrift. Mange af landmændene oplever et stigende pres for at kunne skabe egen baseline, og hertil kræves det, at man får et overblik over, hvordan ens egen bedrift ligger ift. de andre og en operationel inspirationsliste på, hvad andre som ligner en selv har gjort, hvad det har kostet, og hvilke effekter som er opnået.

Landbrugsdata ApS

Landbrugsdata ApS driver it-løsningen, som let sammenstiller alle informationerne fra de mange ansøgninger, ordninger, investeringsbeløb, effekter og status samt tiltageløb i en samlet database. Arbejdet gik i gang i 2019 og databasen har kørt stabilt i drift i flere år og er pt. Danmarks bedste bud på at kunne skabe en valid baseline for de forskellige typer af landbrugsbedrifter som bl.a. sammenstiller kundernes historiske overblik i investeringer, tilskud, status og myndighedsgodkendte effekter. Kundeprofilerne kan segmenteres ud på over 15 forskellige kriterier, og der er en meget bred mulighed for udtræk af rapporter eller ‘dashboards’.

E – Miljøeffekterne

Internt fortsætter vores fokus i 2024 med:

Minimeret papirforbrug og øget elektronisk sagsbehandling
Optimeret genbrug, affaldssortering af kontoraffald og maksimeret genbrug af pc’er og mobiltelefonener i deres fulde levetid.
Minimering af dieselforbrug ved øget anvendelse af virtuelle møde, samt tog- og cykeltransport, hvor afstanden er under 20 km.

I forhold til vores kunder – er alle ansøgninger, som vi har udarbejdet, blevet inddelt efter den primære effekt og EU-taksonomi for landbrug, og senest efter CSRD. Det betyder, at vi har opdelt i følgende kategorier siden 2018: Energiforbrug, Gødningshåndtering, Fordringsforhold, Husdyrsforhold, Jorddyrkning og Produktionsforhold.

Vi kan ikke styrer hvilke muligheder, som stilles til rådighed for vores kunder, rammevilkår eller beløbsgrænser, men det vi kan påvirke, er synliggørelsen, motivationen samt bære de gode eksempler frem. I gennemsnit udarbejder vi ca. 240 ansøgninger årligt. Frem mod 2025 er målet at styrke datagrundlaget med effekter på følgende områder: Arbejdsmiljø/socialt, Biodiversitet, Energi, Transport, Vandressourcer, Governance og dataindsamling, og vi er allerede godt i gang.

I det der er stor variation i, hvordan effekterne udregnes, samt en fælles standard er ved at blive udviklet, er vores udgangspunkt de effekter, som myndighederne har godkendt for de enkelte tiltag de konkrete år. Vi opererer med over 120 effekter, hvoraf rigtig mange dem endnu er ret langt fra en standard. Vi sætter løbende de mulige effekter på og søger sammen med andre aktører at modne og videreudvikle effekterne, hvor det er muligt. Vi har et mål om at samarbejde med min 5. aktører vedr. modning og forbedring af de fremtidige effekter hver år, hvilket vi nåede i 2022.

Vi har ikke alle svar, men vi har rigtig mange svar, som vi aktivt bruger til at opsætte kvantificerbare mål for vores kunders ESG-afrapportering, så de kan komme videre med ESG og synliggørelse af bæredygtige mål, der stiller skarpt på, hvordan de bedst kan udnytte deres virksomheds økonomiske ramme til at opnå relevante miljøeffekter, samt sætte handling og tal bag ordene og ikke nøjes med hensigtserklæringer.

Grundideen i vores Klimapasset (Basis, business og pro) er at opmuntre kunderne til at gøre noget, hvor der er målbare effekter – Især scope 1 er i fokus, da der er den største udfordring for landbruger på nuværende tidspunkt. Især væsentlighedsanalysen i vores Klimapas Pro oplever mange giver et visuelt overblik og en kvalificering af, hvordan de bedst kan maurere fremadrettet.

  • Hvad er eksternt valideret ift. effekter, som du har gennemført?
  • Hvad har du gjort uden støtte, som andre har fået eksternt valideret?
  • Hvor er det vigtigst for dig at gøre mere?
  • Hvor er det lettest for dig at gøre end indsats?
  • Hvad koster de mest relevante tiltag, og hvad med støttemuligheder, tilbagebetalingstid, økonomiske besparelser?

S – De sociale forhold og især Arbejdsmiljøpuljen

Internt har vi i 2022/23 taget et medansvar for unge, som skal ind på arbejdsmarkedet og taget et stort socialt medansvar ved langtidssygemeldinger for at sikre en fastholdelse til arbejdsmarkedet. I 2023 havde vi fokus på at implementere og videreudvikle vores fleksible arbejdsvilkår, fx en fire dags arbejdsuge samt arbejde med øget effektiviseringer og standardiseringen, så stressniveauet især ved spidsbelastninger nedbringes.

Vi har fået styrket datagrundlaget på S-delen, især via Arbejdstilsynets brede indsats på at minimere nedslidning blandt medarbejdere, hvor vi sammen med kunderne havde succes med at identificere, modne og få godkendt over 40 forskellige tiltag. Det kom især landmænd til gode, men også en række maskinstationer, entreprenører og produktionsvirksomheder.

Ift. seneste pulje fra Arbejdstilsynet fik vi sammen med vores kunder opnået følgende forbedringer ift. at mindske nedslidning.

Økonomien

  • Investeringer (givet til leje/afprøvning) 33,3 mio. kr.
  • Støtte kroner (udbetalt eller på vej) 21,3 mio. kr.
  • Sparet tid (beregnet med en timeløn på 165 kr.) 11 mio. kr.

Årlige effekter

  • Antal timer 66.840 timer
  • Løftminimering 21 mio. tons
  • Belastning af kastearm i antal 15,5 mio. kast med stropper og tov
  • Fjerne vrid 1,3 mio. vrid i ryggen
  • Antal km 85.000 km eller svarende til at gå rundt om jorden 2 gange
  • Op- og nedstigninger 43.000 ind- og udstigninger i langbrugsmaskiner

G – Overblik, regelforenkling og bedre rammevilkår

Målet er i 2024 at sætte vores data og indsigt i spil på følgende områder:

Fortsætter med at løfte viden og kompetencer hos kunderne med Klimapas Basis, Business og Pro, så de bliver bedre i stand til

  1. At vurdere deres virksomheds bæredygtige udvikling fra 1-10 ud fra et validt datagrundlag
  2. At opliste deres gennemførte bæredygtighedstiltag i detaljer og reference til myndighedssagerne
  3. At beskrive deres virksomheds/landbrugs indsats ift. grøn omstilling og planerne 3, 5 og 10 år frem

Samarbejde med flere større aktører, i fx. den finansielle sektor og myndigheder, som er afhængig af at få en langt bedre indsigt i data om landbruget ift. klimatiltag og bæredygtighedsrapportering. For at understøtte handlinger i praksis kræves det, at effekt og omkostning tænkes sammen. Klimapasset og databasen giver netop indsigt i sammenhængen mellem godkendte klimavenlige tiltag, effekterne størrelse og den økonomisk side af tiltagene.

Vores B-Corp certificering af KF Miljø er godkendt til også at omfatte KF Tilskud. Vi fastholder vores certificering og mærker en stigende interesse fra B-Corp netværket især i Europa, hvor vi indgår i formelle og uformelle netværk omkring videreudviklingen af IT-løsninger, synliggørelse, biodiversitet og landbrug, samt politisk at påvirke national og international lovgivning i grønnere og etisk retning.

Vi fortsætter i 2024 med at indgå i nærmere dialog de aktører som udbyder relevante incitamentsordninger og tilskudsmuligheder indenfor især landbrug og fødevareproduktion ift. den grønne dagsorden og databaserede projekter, som kan vise succesfulde resultater i praksis. Derudover vil vi søge indflydelse på, hvordan nye incitamentsordninger kan målrettes så de bl.a. medtager den efterspørgsel som kommer ift. nedslidning og levetid, samt søge at bidrage så konstruktivt så muligt til at få etableret en fælles historisk baseline for landbruget i Danmark, selvom hårdknuden vedr. Landbruget og CO2-afgifter fortsat er uafklaret.

Siden 2019 har vi brugt en del tid på at skubbe på for bedre rammevilkår mellem Landbruget og især landbrugsstyrelsen for at optimere antallet at gode succesfulde eksempler ift. projektansøgninger og ift. miljøteknologi og moderniseringsordninger under Landbrugsstyrelsen. I 2020 resulterede det bl.a. i endnu et politisk foretræde og en del kontakt med Ombudsmanden. Vi har i foråret 2022 bidraget som aktiv deltager i Landbrugsstyrelsens samarbejde med IT Universitet i København, omkring hvordan Landbrugsstyrelsen kunne fordre og optimere den IT-mæssige proces vedr. ansøgninger, udbetaling samt højne effektiviteten i deres systemer.

I 2023 var vi i dialog med miljø- og fødevareministeren, ligestillingsministeren, samt Landbrugsstyrelsen for at få ryddet de værste uhensigtsmæssige regler af vejen ved at justere processer og juriske krav vedr. projektansøgningerne, så vi kunne komme videre med oplagte muligheder for hurtigere, forbedret eller forenklet sagsbehandlingsprocesser, så sagsbehandlingstiden kan nedbringes og brugertilfredsheden øges betragteligt.

Vores viden og årelange erfaring kobler vi med data tilbage fra siden 2011 og frem til de investeringer som er på vej. Det hjælp er os til at sætte streg under, at de danske landbrugsvirksomheder tager initiativer og ønsker at bidrage positivt til den grønne omstilling og til miljø forbedringer i Danmark.